B & B på Præstøgaard ved Jungshoved by – Præstøgaard

Bed & Breakfast på Præstøgaard

Jungshoved

Præstøgaard ligger lidt uden for Præstø, på halvøen Jungshoved. Jungshoved er bl.a. kendt for historien om Svend Gønge også kaldet “Gøngehøvdingen”. Der er derfor rig mulighed for at tage på en historisk gåtur i de omkringliggende skove, hvor Svend Gønges hule ligger gemt. Er du mere til shopping eller en tur på stranden så ligger charmerende Præstø by og strand kun ca. 6,5 km fra Præstøgaard. Du er også mere end velkommen til at medbringe din cykel, så du kan cykle rundt og udforske skønne Jungshoved. Læs mere om Panoramaruten og seværdighederne på Jungshoved, ved at klikke på linket herunder.

Panoramaruten på Jungshoved

Præstøgaard

Præstøgaard er en gammel firlænget bondegård, omringet af flotte marker og et utroligt dyreliv, der specielt om sommeren tager sig helt fantastisk ud. I den 6000 m2 store have finder du smukke blomster og frugttræer samt hyggelige lækroge og en udkigspost, hvor du i fred og ro kan sidde og nyde en kop kaffe og evt. en bid mad.

Værelser & faciliteter

De fire længer er indrettet som et trygt sted at være, hvor du kan slappe af i rolige omgivelser. Alle værelserne er nyistandsatte samt smagfuldt og lyst indrettet. I den ene længe er der fælles stue med wifi, tv og køkken som frit kan benyttes. Ingen af værelserne er placeret i denne længe, så du er mere end velkommen til at tage en kop te/kaffe i løbet af aftenen, eller varme din egen mad her, –  hvis det skulle friste.

Morgenmad

Morgenmaden består af lækre hjemmebagte boller med ost eller marmelade samt kaffe the og juice. Jeg laver gerne mine helt specielle Præstøgaard Pandekager (Glutenfri)

Spisesteder

Der er en række spisesteder i Præstø by, hvis du er til lækker cafe mad, kan jeg varmt anbefale en smut forbi Cafe Mocc på Havnepladsen 4, hvor der er en smuk udsigt ud over havnen. Er du til tapas er et besøg på Tapavino Tapas Restaurant bestemt
også et besøg værd.

Behandlinger & Infrarød Sauna

Der er rig mulighed for at kombinere dit Bed & Breakfast ophold på Præstøgaard med en afspændende behandling eller en tur i den infrarøde Sauna.
Læs mere om behandlingsmulighederne her.
Læs mere om den Infrarøde Sauna her.

Priser

Kom og få nogle dejlige oplevelser på Præstøgaard!

“Det BlåGrønne”
Enkeltværelse med 1½ mands seng 395 kr.

“Smørhullet”
Dobbeltværelse med dobbeltseng kr. 665 kr. for 2 personer
– en person i dobbeltværelse kr. 425

“Hjørneværelset”
Dobbeltværelse 455 kr. for en person
2 personer i “Hjørneværelset” 685 kr.

“Room with a view” på 1.sal med morgensol og udsigt over markerne
Dobbeltværelse 485 kr. for en person
2 personer i “Room with a view” 685 kr.
3 personer i “Room with a view” 915 kr.

“Sommerfuglen”
Dobbeltværelse 485 kr. for en person
2 personer i “Sommerfuglen” 685  kr.

“Drømmen”
3 personers værelse 485 kr. for en opredning til en person
2 personer i “Drømmen”  kr. 685
3 personer kr. 915 inkl.

Morgenmad kan købes for 65 kr. pr. person, eller du er velkommen til at medbringe din egen mad til at tilberede i fælleskøkkenet. En kande kaffe 30 kr. En kande te 20 kr.

Infrarød Sauna 95 kr. for 50 min. (B&B rabat 130 kr.)

Bestil dit Bed & Breakfast ophold online herunder eller ring på tlf. 26210512

Hvis du ikke er til selv at skulle stå for maden hele dagen, kan du tilkøbe:

Frokost 125 kr.
Aftensmad 150 kr.

Vi snakker sammen om du har forskellige præferencer eller madvarer du ikke tåler.